Indendørs hold

Europæiske landskildpadder foretrækker at bo udendørs, men man kan sagtens udarbejde fine indendørs rammer til dem.


I denne artikel skriver vi lidt om hvordan man kan udforme indendørs terrarier hvis man ønsker dette til at starte med.


Vi har udarbejdet en liste over diverse ting som vores indendørsterrarier indeholder, og som vi
synes fungerer for at holde sunde landskildpadder indendørs.

Indhold

Bundlag


Det er vigtig at man tilbyder sine landskildpadder forskellige former for bundlag, da det heller ikke
er det samme ude i naturen.


Som bundlag i terrariet bruger vi ca.:
70% ugødet spagnum. 10% strandsand. 20% sten.

(man kan anvende kokushumus som bundlag)

UV-lys/ varmepære


Det er nødvendig at have to lamper i samme terrarie, da det er livsnødvendig for skildpadder at de
modtager UV-lys, både i form af UVA og UVB (samme pære) og en varmekilde.
UV-pæren skal hænge i den afstand der er afgivet på pakken.


Under varmepæren skal der være en temperatur på omkring 35 grader.


Man kan købe pære som både indeholder varme og UV, det kan dog bedst betale sig at købe dem
hver for sig, da UV-pæren kun har en levetid på omkring 8-12 måneder.
Pæren går ikke ud, UV-lyset bliver bare ringere med tiden.


- I stedet for en UVB pære kan man også få det som lysstofrør hvilket vil dække et større areal at
terrariet.
Vi bruger for det meste UV-pære fra mærket Arcadia, da det er gode pære af ordentlig kvalitet.

Vand


Her tilbydes de et stort “vandkar” med sten i. Jeg bruger sten i tilfælde af at de skulle falde rundt på
ryggen, stenene gør at de har større mulighed for selv af vende sig igen.

Foder


Vi anbefaler at man kun tilbyder sine landskildpadder ukrudt, planter, blomster og pre-alpin.
Brug evt. følgende side til at se hvad de kan tåle og i hvilke mængder:
https://www.thetortoisetable.org.uk


Vi undlader brug af frugt og grønt. 

Kalk


Det er meget vigtig at der tilbydes kalk til dine skildpadder.

Vores får sepiaskaller, som vi selv samler ved vesterhavet (de kan købes på nettet).


Derudover drysser vi en vitaminblanding ud over deres pre-Alpin et par gange om ugen. Dog er
vitaminblandingen ikke så nødvendigt om sommeren, da de får behovet dækket via fodret, hvis
man sørger for at tilbyde dem “varieret kost”.
- Derudover bruger vi også knuste muslingeskaller, som tilbydes til alle vores skildpadder, uanset
størrelse.

Diverse


Skildpadder elsker gemmesteder, derfor er det vigtig at dette tilbydes.
Vi bruger fx. urtepotteskjuler lavet af ler, for det får et mere naturlig look.
Vi tilbyder også vores små unger forskellige “klatre” muligheder, hermed menes at deres terræn
ikke er ens overalt. det kan fx være små bakker, stenhøj osv. De har godt af at bruge deres ben og
de elsker det.

Vores terrarie

Billede af vores indendørs terrarie, vi har valgt at bygge vores med en glasplade som bund, bygget op med sider af plexiglas.


Terrariet står inde i vores stue, derfor kan vi godt lide at det samtidig ser pænt og indbydende ud.


- Nederst er der sat sort pap hele vejen rundt om terrariet for at de ikke kan kigge ud, og evt. blive stresset over det. 
Der er mange måder at bygge et terrarie på, det er kun fantasien der sætter grænser. 

Pernille Leed

Her har i nogle links til noget af det jeg anbefaler :)

Varmepære med UVA                                         https://www.krybdyrsiden.dk/varmepaerer/705-neo-day-halogen-35w.html


UVB                                                                          https://www.krybdyrsiden.dk/uv-paerer/1690-arcadia-d3-uv-basking-lamp-100w.html
- Her en lidt billigere udgave, udenvarme i:  https://www.krybdyrsiden.dk/uv-paerer/2407-exo-terra-reptile-uvb-150-25w.html
- Her som lysstofrør:                                             https://www.krybdyrsiden.dk/uv-roer/2447-arcadia-24w-pro-t5-kit-12-uvb-lamp.html


Dome stander                                                       https://www.krybdyrsiden.dk/varmelamper/1720-komodo-light-standdouble.html

Dome                                                                                            https://www.krybdyrsiden.dk/varmelamper/2336-exo-terra-light-dome-18cm.html


Kokoshumus                                                          https://www.krybdyrsiden.dk/bundlag/201-humus-650g.html