Før anskaffelse

Før anskaffelse af små nye familiemedlemmer, er det en god idé at sætte sig godt ind i deres behov.


Her på siden har vi forsøgt at lave en vejledende

“MUST KNOW” inden anskaffelse.

Overvejeleser

Ikke et kæledyr


Inden man går videre i søgningen omkring skildpaddeart, skal man først og fremmest være klar over at absolut ingen skildpaddearter er egnet som et kæledyr, men kan nærmere betragtes som et hobbydyr.


De tåler simpelthen ikke for meget håndtering og har derfor bedst af at gå i deres "faste" rammer, uden at blive flyttet for meget rundt på.


Det eneste man får ud af det, er en stresset skildpadde som vil grave sig ned og ikke komme frem.


Valg af skildpaddeart


Derudover skal man finde ud af om man ønsker en europæisk skildpadde som kan gå i hi om vinteren eller en tropisk skildpadde som ofte kræver høje temeraturer hele året rundt og derfor ikke kan komme i hi.


Oftes bliver de tropiske skildpadder noget størrere og dyrere i anskaffelse, end de europæiske skildpadder.


Hi eller ikke ?


Man skal ikke lade sig skræmme af at man læser de europæiske skildpadder har bedst af at komme i hi om vinteren. Det er en helt naturlig ting for dem at gøre hvis de altså holdes udendørs året rundt, derudover styrer de det også helt selv.


Hvis man holder sine europæiske skildpadder indendørs de første par år, kan de naturligvis ikke komme i hi, da temperaturen ikke vil komme langt nok ned. Dette sker der altså heller ikke noget ved.


Vores første skildpadder som vi fik i år 2010, kom ikke i hi de første 4 år, og de lever altså i bedste velgående, som et par super flotte eksempalere den dag i dag. 

Vi starter allesammen et sted, så hvis i vælger en europæisk skildpadde, siger vores erfaring altså, at man sagtens kan vente med at lægge dem i hi, til man selv lige er lidt mere inde i skildpaddeverden og har lært sine skildpadder at kende.


CITES

Hvad er cites?

CITES er en international konvention til kontrol af handlen (over landegrænser) med vilde dyr og planter. Det sker gennem overvågning og regulering af den internationale handel. Målet er kun at tillade en bæredygtig handel, - dvs. at man fjerner ikke mere fra bestandene af vilde dyr og planter, end de kan bære.

Miljøstyrelsen

www.mst.dk

Hvilken art?

Når du har besluttet dig for hvilken art du ønsker at holde, skal du være opmærksom på om den er omfattet af CITES.

Hvis den er det, er det vigtig at du sørger for at få CITES med ved køb af din nye skildpadde.

Ellers er det faktisk ulovlig handel.


Pernille Leed

Jeg får ofte spørgsmål som;

Hvilken skildpadde er bedst for en begynder?


Svar:

Det hele handler om hvilke forhold man kan tilbyde sine kommende skildpadder.

Rigtig mange har kun hørt om den græske landskildpadde uden egentlig at kende til den.


Jeg vil anbefale alle nye skildpaddeholdere at bruge lidt tid på at sætte sig ind i de forskellige arter, et godt sted at starte kunne være de 4 europæiskearter som også beskrives her på siden.

Anskaffelse

En eller flere?


Der er generalt delte meninger om hvorhvidt man skal anskaffe sig en eller flere skildpadder. 

Som udgangspunkt er det ikke forkert at holde en enkelt skildpadde, men vores erfaring viser at livskvaliteten forøges ved at holde flere samlet. 

Det mest naturlige er at skildpadden i sin livsperiode oplever samvær med sine artsfæller.

Samme eller forskellige arter?


Vi anbefaler at man holder arterne adskildt, dog med få undtagelser.


Tæt beslægtede arter vil krydsparre hvis de holdes sammen, derfor frarådes det at holde fx den mauriske og den bredrandet i samme anlæg, ved udrugning af deres æg vil der komme hybrider, derfor frarådes det at holde lige netop disse to arter sammen.


Derudover kommunikere arterne heller ikke på samme måde og deres adfærd er heller ikke at sammenligne.

Hvor?


Når du er kommet til beslutningen om anskaffelse af en eller flere landskildpadder, er vores anbefaling klart at du kontakter en privat opdrætter.

Der findes ikke decideret en side over hvem der opdrætter de forskellige arter, men et godt sted at lede er i diverse facebook grupper, som;


- Landskildpaddens verden og os andre

- Landskildpadde nørder

- Skildpaddeklubben


Ellers er du selvfølgelig også velkommen til at kontakte os.