Maurisk
Testudo graeca
Der forekommer en del underarter indenfor den mauriske landskildpadde, og de kommer i mange forskellige størrelser.
Her på siden har vi mest fokus på den underart som er mest udbredt her i landet og den som vi selv holder, nemlig Testudo graeca Ibera.
Generelt
Den mauriske skildpadde (Testudo graeca) har det største udbredelsesområde blandt de europæiske landskildpadder.
Deres brede vifte over hele Europa, en del af Asien samt i nordafrika, det har resulteret i forskellige former og farver alt efter oprindelses område.
Der findes små, mellemstore og store eksempler men også giganter. Generelt kan Testudo graeca ibera betragtes som en mellemstor skildpadde.
Udtrykket "Graeca" oversættes som "græsk", hvilket ofte fører til forvirring med den græske skildpadde (en anden art). I dette tilfælde har betegnelsen ikke noget med oprindelsen at gøre, som det ofte er tilfældet.
Størrelse
Østeuropæiske Testudo graeca ibera kan være helt op til 35 cm målt i længden og nå en vægt på op til 5 kg, mens skildpadder fra det vestlige Middelhavsområde er betydeligt mindre.
Gennemsnit
Længde: 11,2 cm for hanner og 12,6 cm for hunner.
Vægt: 1700g for hanner og 2000g for hunner
I nogle tilfælde er hannerne mindre end hunnerne, dog er mange hanner tæt på samme størrelse som hunnerne.
Farve
Farvelægningen og tegningen af skjoldet er meget forskellig afhængigt af lokalitet.
Unge skildpadder som lige er klækket har ofte en klar og høj kontrast mellem farverne på skjoldet.
Hos ældre dyr bliver farven og tegningen mere og mere sløret. Farven varierer fra lys gulbrun til næsten sort afhængigt af klimatiske forhold.
De mørkere farvede skildpadder stammer fra nord, hvor der er køligere og de lysere skildpadder stammer oftest fra syd, hvor det er varmere.
Den sorte farve er med til at absorbere solens varme, hvor den lysere farve er i stand til at reflektere vamen, det er en af naturens mange måder at lade dyrene tilpasse sig deres miljø.
Kendetegn
Et typisk kendetegn for den mauriske landskildpadde, er at der på hver side af halen sidder to hornkegler. Halen har en forholdsvis rund ende uden en halespids
Derudover har den mauriske landskildpadde fem kløer på forbenene og fire kløer på bagbenene.
Underarter af Testudo graeca
Testudo graeca ibera
Den mest udbredte underart både i natur og fangeskab.
Størrelse og farve kan variere. Nogle kan være helt sorte, mens andre næsten helt gule.
underarten er blandt mange eksperter anset som en af de mest robuste og ekstremt kulde tolerante.
Testudo graeca graeca
De er meget følsomme, og selvom de er kulde tolerante, har de brug for tørre forhold. Normalt har Testudo graeca graeca en lys grundfarve, men kan forekomme ret lys på skallen med forskellige mørke pigmenter i form af pletter eller stråler.
Chris Leone/Garden State Tortoise LLC
Chris Leone/Garden State Tortoise LLC
Testudo graeca terrestris
Dette er en forholdsvis udbredt underart i naturen.
Den stammer fra Jordan, Syrien & Libanon.
Terrestris er en af de mere sarte af underarterne.
Den tolerere kulde til en vis grænse, men tåler ikke et vådt miljø i længere perioder.
Testudo graeca marokkensis
En for nylig opdaget nordafrikansk underart, der hører til i den lidt mindre ende.
Man har endnu begrænset viden, men det siges at de tåler kulde såfremt de holdes tørre. En flot og iøjnfaldende skildpadde
Chris Leone/Garden State Tortoise LLC
Chris Leone/Garden State Tortoise LLC
Testudo graeca nabeulensis
En af de størrelsesmæssigt mindste af, og til dato en af de mest sjældne af underarterne. Visse kilder mener at man opdagede den i 1990'erne.
den kræver økrnelignende miljø, og tåler ikke lange våde perioder.
Arten kendes typisk ved at have en skarp kontrast i farverne mellem gul og mørke pigmenter.
Testudo graeca "anamurensis"
Endnu en af de større og samtidig sjældne underarter.
De er robuste og kan klare forskellige vejrforhold inkl. kulde. De kan kendes ved at rygskjoldet er ret fladt sammenlignet med andre underarter, og kan forekomme smalle i bygning.
Chris Leone/Garden State Tortoise LLC
Chris Leone/Garden State Tortoise LLC
Testudo graeca soussensis
Denne underart oprinder fra det marokanske. Skildpadden kan være en smule svær at identificerer, fordi udseendet på dem kan varierere meget, men den er typisk meget lysegul i farven med meget få sorte pletter.
Testudo graeca cyrenaica
Denne underart, er endnu en af dem der kræver et tørt miljø, og ikke en man bør holde udendørs i det danske vejr.
Den er kendetegnet ved den gule grundfarve med dalmatiner lignende pletter.
Chris Leone/Garden State Tortoise LLC
Chris Leone/Garden State Tortoise LLC
Testudo graeca buxtoni
En robust skildpadde der tåler kulde. Buxtoni er i den store ende af skalaen, og denne underart deler vandende i henhold til om det reelt set er en underart eller om det er en blanding.
Testudo graeca zarudnyi
Denne underart er en af de mest sjældne. Den siges kun at findes i dele af Iran. Det er en robust skildpadde der kan modstå et hårdt miljø. Robust af bygning og tendens til at være i mørke farver
Testudo graeca armeniaca
Endnu en af de sjældnere underarter. Den sammenlignes typisk med sine Russiske artsfæller grundet udseendet.
Udseende på unger
Nykælkkede unger er oftest meget lyse,
hvor de med tiden vil blive lidt mørkere
i skjoldet alt efter hvilken egn de er fra.
På billedet bagved, ses 3 generationer
fra hhv. 2020, 2019 og 2018