Russisk
Testudo hersfieldii
Den russiske landskildpadde er også en populær skildpadde at holde i Danmark.
Som den eneste af de fire europæiske arter, er den russiske landskildpaddeder ikke omfattet af CITES, det vil sige at der ikke er papirer på dem.
Mikhail Protasov
Generelt
Den tilhører gruppen af små til mellem skildpadder, hunnerne kan opnå en skjoldlængde på 25 cm, hvor hannerne typisk vil opnå en længde på omkring 15-18 cm. De kan veje op til 2 kg, men gennemsnitlig vil de typisk ligge omkring 800-1200g.
I naturen findes den russiske skildpadde i det østlige Iran, Afghanistan, Turkmenistan, Usbekistan, Tadsjikistan, Kirgisistan, det sydlige Kasakhstan, den vestligste del af Xinjiang (Kina) og en del af det nordvestlige Pakistan. (Næsten hele Centralasien).
De fleste russiske skildpadder, der findes i handel som "kæledyr", kommer fra Usbekistans området.
Deres leveområder i naturen er typisk stenede og ufrugtbare arealer, men de kan tilpasse sig til tørrere områder, dog er de oftest til at finde langs floder.
De har tilpasset sig meget varme somre og meget kolde vintre i deres leveområder, derfor har de en af de højeste tolerancer for ekstreme temperaturer.
De er mest aktivt tidligt om morgenen og tidligt på aftenen og trækker sig tilbage til sine huler i den varmeste del af dagen.
Som en del af dens tolerance overfor de høje og lave temperaturer, vil man også opleve at de går i hi før de andre europæiske landskildpadder, men de vil også stå op før de andre.
Crazycrittersinc
Form
Den har en oval, næsten cirkulær form og en anelse fladere end de andre europæiske landskildpadder. Hannerne har en længere og tykkere hale end hunnerne. Hannernes bugskjold buer typisk også en anelse indad, hvor hunnerne har et mere fladt bugskjold, det siges at det er for at hannerne nemmere kan parre.
Leonid A. Neymark
Farve/ kløer
Som grundfarve er den gul/brun med mørke/olivenfarvet aftegninger på hver skjoldplade.
Derudover har den som den eneste af de europæiske landskildpadder kun fire kløer på forbenene.
Crazycrittersinc
Adfærd
Selvom de er små, kræver de en del plads hvis der holdes flere sammen, da de godt kan være aggerassive overfor hinanden i parringssæsonerne. Derfor anbefales absolut ikke at holde to hanner sammen, med mindre de har meget plads og mange gemmesteder, derudover skal der også være en del hunner i blandt hannerne for at det ville kunne fungere optimalt.
Underarter af Testudo hersfieldii
Testudo horsfieldii bogdanovi
Denne underart er beskrevet i 2008, den lever i den østlige del af både turkmenistan og Uzbekistan samt i det nordlige Tadjikistan og det sydlige Kirgisistan.
Testudo horsfieldii horsfieldii
Denne underart er beskrevet i 1844, den lever i det nordlige centralasien; Armenien, Iran, Adserbadjan, Afghanistan, Kirgisistan, Pakistan, Tadjikistan, østlige del af turkmenistan samt det sydøstlige Uzbekistan, og sydlige Tadjikistan.
Testudo horsfieldii kazachstanica
Denne underart er beskrevet i 1988, den lever i det sydlige centralasien; nordlige Uzbekistan samt Turkmenistan og det sydlige og sydøstlige Kazakhstan.
Testudo horsfieldii kuznetzovi
Denne underart er beskrevet i 2009, den lever i det sydvestlige Kazakstan, det sydøstlige Uzbekistan samt det nordlige Turkmenistan.
Testudo horsfieldii rustamovi
Denne underart er beskrevet i 1990, den lever i det sydlige Turkmenistan, sydvestlige Kazakstan, sydøstlige Uzbekistan samt det nordøstlige Iran.
Testudo horsfieldii terbishi
Denne underart er beskrevet i 1990, den lever i de sydvestlige dele af Mongoliet.