Vinterhi er en naturlig ting for de europæiske landskildpadder.
Her på siden vil vi guide dig i hvordan du kan sørge for at dine skildpadder kommer godt igennem en vinterhi.
Når gennemsnitstemperaturen udenfor bliver lav går de europæiske landskildpadder i vinterhi.
Når skildpadderne går i vinterhi sker der en masse ændringer i deres krop. Vejrtrækningen minimeres, stofskiftet reduceres, hjertefunktionen dæmpes og deres kropstemperatur sænkes.
På vores breddegrader varierer længden af dagslys alt efter årstid. Om sommeren har vi mange lyse time i løbet af en dag hvorimod knap så mange lyse timer om vinteren.
Når dagslyset mindskes, forbereder de sig på vinterhi uanset de faldende temperaturer.
For at få skildpadder til at reproducere sig er det absolut nødvendigt at tilbyde dem en årlig rytme, der svarer til deres livsrytme. Dette betyder, at de forskellige årstider styrer deres biologiske ur og mange livsprocesser. Produktionen af æg- og sædceller er også tæt knyttet til den årlige rytme.
Det mest naturlige for europæiske landskildpadder er at gå i hi når vinterperioden nærmer sig.
Hos os går alle de europæiske landskildpadder i hi om vinteren, selv små unger som lige er klækket i efteråret.
For at det er muligt for skildpadderne at gå i hi, kræver det at de holdes udendørs året rundt. Grunden til dette er simpelthen at temperaturen ikke kommer langt nok ned ved indendørs hold til at deres kroppe begynder at sænke forbrændingen.
Skildpadderne begynder allerede at sænke deres forbrænding i kroppen når temperaturen når under 20 grader, hvilket gør at de heller ikke taber sig under vinterhi. Under deres vinterhi slår deres hjerte kun omkring 1-2 slag i minuttet.
Nedenfor har vi lavet to forskellige procesvejledninger til hvordan vi har erfaringer med at lade skildpadderne gå i hi, i løbet af vinterperioden.
Metoder:
Begge metoder har fungeret rigtig godt for os, dog bruger vi ikke køleskab til vinterhi mere, da det efterhånden kræver en hel del køleskabe hvis alle skildpadderne skal have en plads. Fordelen ved køleskabsmetoden er at man har mulighed for at kontrol veje sine skildpadder under vinterhien, det kan man ikke hvis de har gravet sig ned i deres udendørs faciliteter.
Først og fremmest er det vigtig at du sikre dig at dine skildpadder er sunde og raske.
Vær ikke bange for at lade dine skildpadder gå i hi hvis de er sunde og raske, husk på at det er en helt naturlig proces for dem.
Hvis du har valgt at dine skildpadder skal gå i vinterhi i deres vandte udendørs faciliteter, er det en god idé at have enten et drivhus eller en mistbænk hvor i der er et "soverum" i form af en mørk kasse eller hule de kan gå ind i, denne vil de naturligvis benytte sig af hele året rundt hvis de har mulighed for dette.
Det er oftest der vi oplever at vores skildpadder stille og rolig graver sig længere og længere ned, indtil de er gået helt i vinterhi.
Nogle skildpadder går før i vinterhi end andre, derfor kan det være en god idé når tiden nærmer sig at lukke af indtil drivhuset eller mistbænken hvis man vil undgå at de graver sig ned i anlægget.
Hvis de graver sig ned i anlægget, kan man grave dem stille og roligt op, og ligge dem ind i drivhuset/mistbænken igen, ellers kan man lade dem ligge i anlægget og evt. ligge en vintermåtte hen over eller sætte en flamingokasse over området.
Step 2 - overdækning samt fyld
Til foråret når vejrudsigten ikke længere lover frost grader om natten mere, tager du vintermåtterne af igen og fjerner halmen inde fra drivhuset/ mistbænken igen.
Stille og rolig som både lyset og varmen kommer igen, vil skildpadderne begynde at stå op igen, og være klar til en ny sæson i skildpadde anlægget.
De år hvor der ikke rigtig har været noget varme og der ikke har været sol i dagstimerne, har vi haft en varmepære monteret i vores mistbænke så skildpadderne har haft mulighed for at få gang i deres system igen.
Hvis du har valgt at dine skildpadder skal i vinterhi i et køleskab, følges step 1 og 2 hvorefter du holder øje med temperaturen udenfor.
Så snart at vejrudsigten begynder at love minus grader udenfor, gør du en boks klar til dine skildpadder, hvor der er fugtig jord eller kokoshumus i bunden af boksen, og selvfølgelig lufthuller i toppen af boksen.
Da vi brugte denne metode anvendte vi disse robuste plastikbokse som i ser på billedet til højre.
Ved vinterhi i et køleskab, har mulighed for at holde øje med dem undervejs i deres vinterhi.
Så er det vigtig at du har et køleskab som kan holde en stabil temperatur og ikke fryser.
Alt efter model på køleskabet kan det placeres indenfor eller i et isoleret skur. Køleskabet sættes til 3-5 grader, da dette er den mest optimale temperatur for skildpadderne at være i vinterhi under.
Derudover er det en god idé at have en digital temperaturmåler, så man også kan holde øje med evt. temperatursving.
Det du skal holde øje med i løbet af deres vinterhi, hvis de er i køleskab:
Step 3 - Hvornår skal de ud igen?
Efter omkring 5-6 måneders vinterhi, skal dine skildpadder igang igen. Hvornår de skal ud, kommer helt an an på vejret.
Når der er omkring samme temperatur om natten som der har været i køleskabet, eller når de ikke lover frost om natten længere, kan du sagtens sætte dine skildpadder ud igen.
Det plejer at være omkring marts/ april måned, men hold øje med vejrudsigten.
Når du sætter dem ud, så gør det gerne om formiddagen/ middagen, så de kan nå at få lidt varme i kroppen igen.
Nu er skildpadderne klar til endnu en sæson.
De år hvor der ikke rigtig har været noget varme og der ikke har været sol i dagstimerne, har vi haft en varmepære monteret i vores mistbænke så skildpadderne har haft mulighed for at få gang i deres system igen.